Nyhedsbrev august 2015

Det skete i juli måned

Droneflyvning i Enslev den 4 juli 2015.

Det var en af de få rigtige sommerdage, med sol og blå himmel uden blæst, en rigtig Drone dag. Flemming havde rundstykker og kaffen klar kl. 9.30 og vi var en 12 – 13 stykker som deltog. Efter kaffen fortalte Flemming om Dronen og gav en flyvedemonstration, så vi var klar til at prøve vidunderet. Leif var den første som styrede Dronen, sikkert og roligt rundt i haven mellem træer, buske og blomster. Her skal det lige indskydes at det er en meget fin have, så Søren Ryge ku’ blive helt misundelig. Det så i øvrigt ud til at Leif aldrig havde lavet andet end at flyve med Drone, så efter dette vellykkede forsøg turde de fleste prøve, og det gik godt, indtil undertegnede fik fat i styre apparatet, Dronen fjumrede rundt i haven og endte med at beskære buskene i et af bedene. Det hele blev filmet, så der er underholdning til senere klubaftener. Nå men Dronen blev rengjort og klar igen, det er utroligt hvad den kan holde til! Herefter fortsatte flyvningen.

Der blev ned sat en Havarikommission med Hans, Poul og Flemming, idet de 2 sidstnævnte også gjorde sig fortjent til at være medlem i denne.

Jan havde også en Drone med, som han havde købt på internettet, så en overgang var der livlig trafik i himmelrummet rundt i haven.

Alle de fantastiske flyveture blev jo filmet og Flemming sørgede for at vi fik præstationerne med hjem på et USB stik.

Kl. 12.00 var grillen varm og Flemming havde pølser og brød klar til os alle.

Her efter fortsatte flyvningen og der blev både klippet buske og beskåret træer, så det var en lyst at se på.

Efter kaffepausen, med lækker rabarberkage og brød var der ud på eftermiddagen almindeligt opbrud, og alle var enige om at det var et vellykket arrangement, der bliver svært at overgå, fuld af flyvende og luftige oplevelser.

Hans Hundborg.

 

Det sker i august måned

Torsdag den 6. August

 

Første klubaften i efteråret.

 

 

Gode programmer, links m.m.

http://www.danskfilmskat.dk
Stream dine danske klassikere når du vil. Nordisk Film har en streamingtjeneste - Dansk Filmskat. Tjenesten viser udelukkende danske film fra år 1931 og frem. For på trods af de mange år bag sig, har Egon Olsen og resten af filmbanderne stadig en helt særlig plads i danskernes hjerter.
Tjenesten er ikke gratis
Jørgen

 

https://archive.org/details/movies
Moving Image Archive
Et film /  billedarkiv med gamle stumfilm, tvudsendelser, gamle klassiske film, m.m.
Kvaliteten på mange af filmene er ikke den bedste, og der er ikke noget på dansk.
Men prøv at kigge ind , det er en guldgrube.
Jørgen