Nyhedsbrev marts 2016

4. februar - En festaften

Vi havde præster og menighedsråd fra Gassum, Kærby og Fårup til gennemsyn og godkendelse af kirkefilm fra de 3 kirker. Vi havde gjort lidt mere ud af fremvisningen, da det var den sidste godkendelse af kirker i Randers Nordre Provsti.

Klubbens medlemmer med påhæng var mødt talstærk op, og vi havde en rigtig hyggelig aften.

Der blev talt og diskuteret en del på tværs af bordene.

Til sidst blev alle 3 kirkefilm godkendt med småjusteringer.

Så snart dvd’erne er produceret, tager Poul og Flemming ud til provstiet og afleverer dem.

Flemming


11. februar - Generalforsamlingen.

cid:image006.jpg@01D1722B.FC04ACA0

Torsdag den 11. februar kl. 20.00. afholdt klubben den årlige generalforsamling.

Læs referatet på klubbens hjemmeside.

Flemming


Nyt medlem

Klubbens nyeste medlem Lars Hauerslev.

 

Vi er nu 24 medlemmer i klubben.

cid:image008.jpg@01D1722B.FC04ACA0Flemming


Hjemmeside

Nu er den nye hjemmeside oppe at køre.

Jørgen og jeg arbejder stadig med at tilføre nye sider, så I må bære over med os, hvis der stadig er mangler.

Flemming


DVD 8

Poul og jeg var i Tvede Sognegår tirsdag den 23. februar for at præsentere dvd 8 og fortælle, hvordan projektet blev til.

Det var en lidt stresset aften. Efter at vi have forsøgt med to forskellige pc, måtte vi opgive det.

Heldigvis havde de et ældre tv og en dvd afspiller.

Vi måtte da se filmene på en noget mindre skærm, men filmene blev rigtig godt modtaget.

Der var på en af filmene noget støj, så Poul og jeg kasserede de medbragte dvd,

hvilket ikke var populært. De kunne godt acceptere støjen, hvis de kunne få dem med det samme.

Jørgen er i gang med at kopiere 50 nye.

Flemming


Kirkefilm.

Det har fra start af været meningen, hvis man ønsker det, at alle medlemmer skulle have et eksemplar af alle kirkefilmene.

Da alle ikke har fået alle eksemplarerne, har vi lavet en bestillingsside på klubbens hjemmeside.

Her kan du bestille de eksemplarer, som du ikke har fået.

Husk at alle felter skal udfyldes.

Skriv et ”0”  (nul) ved de eksemplarer som du har fået, og et ”1” (et tal) ved de eksemplarer som du mangler.

Klik til sidst på Send.

 

Link til bestillingssiden:

 

Spørgsmål:

Nogle af vores venner vil gerne købe en eller flere af dvd’erne. Kan de det?

 

Svar:

Naturligvis kan de det.

Du retter blot antallet på bestillingen.

Du skal selv sørge for at betale Leif for de ekstra eksemplarer.

Prisen er 50,00 kr. pr. stk.

 

For at vi ikke skal lave nye eksemplarer hele tiden, vil vi gerne, at I laver jeres bestilling med det samme.

TAK!

 

Flemming


Filmcentralen

Filmcentralen er Det Danske Filminstituts streamingtjeneste. Her kan du gå på opdagelse i hundredvis af danske kort- og dokumentarfilm.

http://filmcentralen.dk/

http://filmcentralen.dk/museum/danmark-paa-film

Jørgen


Hvis du har lyst til at se gamle danske film på nettet, så kan du prøve at gå ind på youtube.dk.

Søg på ”hele film dansk” eller klik her.

Her kan du se en hel del danske film i fuld længde.

Flemming